Hvad læser Iben Mondrup?
Iben Mondrup er aktuel med romanen "Hvordan kan vi". Hun har altid søgt efter bøger at spejle sig i - både som ung teenager og nu, hvor hun befinder sig i overgangsalderen.
Af Ann Luther Torp
1. Hvad læser eller lytter du til lige nu?
Lige nu læser jeg Ingmar Bergmans tre små romaner, som han skrev ret sent i livet. Tilsammen er de en selvbiografisk trilogi, hvor han i en blanding af fiktion og erindring skriver om sin slægt og sin egen tilblivelse som menneske og kunstner. Ingen kan skrive bidende dialog som ham, der er noget på spil i hvert eneste ord. En særlig kompromisløshed, som når mennesker taler om følelsen frihed efter lang tid under pres.
Trilogien er en slags spejling af mange af Bergmans film, som jeg elsker. Fanny og Alexander især, som jeg så, da jeg var ung, og som gjorde et uudsletteligt indtryk på mig og blev en evig inspiration. I den oplevede jeg for første gang børnelivet fortalt på en fuldstændig troværdig måde.
2. Hvilke bøger vil du anbefale andre?
Min egen læselyst, og udbyttet af en bog, er ofte bestemt af andre ting i mit liv på det tidspunkt, hvor jeg læser. Måske er jeg en lille smule overtroisk, men jeg oplever ofte, at det er, som om jeg ubevidst søger efter en bog, som kan sætte noget aktuelt i perspektiv. Sidst det skete, var da jeg læste Miranda Julys "På alle fire". En ekstremt morsom bog, som handler om en kvinde, der planlægger et langt roadtrip, men ender med at bo en uge på et landevejsmotel, hvor hun slipper alt for at være sammen med en yngre mand, hun tilfældigt møder. Det er en roman om begær, om at blive mor, og om at blive ældre OG bevare lysten til sig selv og verden.
For mig er litteraturen altid et sted, som kan hjælpe mig med at forstå, hvad der sker i eller uden for mig lige nu. Miranda July skriver så befriende om overgangsalderen og om at blive ældre som kvinde. Det kunne jeg virkelig bruge til noget, nu hvor jeg selv er i overgangsalderen.
3. Hvad betyder biblioteket for dig?
Biblioteket har spillet en rolle hele mit liv. Da jeg var et stort barn i Nuuk, støvsugede jeg hylderne for bøger. I begyndelsen var det børnebiblioteket, jeg brugte, men så var jeg på vej ind i puberteten, og jeg måtte bare videre, videre. Jeg husker tydeligt længslen efter fortællinger om lidenskab og kærlighed og krop. Jeg ledte efter romaner, som kunne spejle nogle af de kæmpe store følelser, jeg havde indeni, og som var uforløste. At sidde i et hjørne og læse, jeg elskede det. At have en taske fuld af bøger med hjem og tage dem fra en ende af. Biblioteket indeholder fortællinger om store og små spørgsmål fra alle slags liv. En helt uundværlig ressource.
I dag kan jeg være bekymret, når jeg ser, hvordan nogle biblioteker udvikler sig. I Københavns Kommune blev flere biblioteker først omdannet til kulturhuse, og siden begyndte man at tømme hylderne for bøger. Langt de fleste titler skal man søge online nu, det er slet ikke muligt at gå på opdagelse eller at finde en bibliotekar som kan lede en på sporet af lige præcis det, man ikke vidste, man havde brug for.
