
- Dato
- Tid
- 10:00 - 17:00
- Bibliotek
- Roskilde Bibliotek
- Adresse
-
Dronning Margrethes Vej
14
4000 Roskilde
Danmark
Har du nogensinde tænkt på, at dyr er mester-byggere i huler og gemmesteder? Kom med til en levende salon, når Emil fortæller om naturens små og store arkitekter. Emil er ekspert i kryb – lige fra edderkopper og løvfrøer til vandsalamanderes hemmelige tilflugtssteder. Går du og grubler over dyrs gemmesteder, så har du nu muligheden for at stille dine spørgsmål til eksperten. Emil slutter af med en lille quiz.
Efter salonen kan I bygge huler med ”Dansk Hulebyg”.
Ugerne op til Litteraturfestivalen kan børn og voksne stille spørgsmål til spørgekassen, som I finder ved børnebiblioteket.
Emil Sanderhoff er kendt fra ”Go’morgen Danmark”, ”Alene i vildmarken” og som ”Curlingklubbens” naturvejleder.
Det endelige tidspunkt for dette programpunkt vil blive opdateret i maj måned.
Dette arrangement er en del af Roskilde Litteraturfestival 2025. Festivalen er for alle, den er gratis, og den finder sted lørdag d. 24. maj på Roskilde Bibliotek, i Bibliotekshaven og i Kreativt hus for børn.
I år er temaet tilflugtssteder. For når verden er præget af krige, kriser, kaos og klimaforandringer og føles svær, søger vi tilflugt. På festivalen vil du derfor opleve, hvordan ”tilflugtssteder” er fortolket på forskellige måder i programmet. Drøm dig fx væk i musikalske oplevelser, fordyb dig i kreative og horisontudvidende workshops, eller forsvind ind i litteraturen sammen med inspirerende forfattere. Find hele programmet her.
Tilgængelighed
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek