Litteratur

Bibliotekets podcast tæller ned til Roskilde Litteraturfestival

Lyt med i 3 afsnit, når bibliotekarerne Rikke, Jan og Ulla taler om nogle af de forfattere, der gæster festivalen i 2025.

Af Ulla Hoberg Lyhne

I 7. sæson af Krydsord kaster de tre værter, Jan M. Johansen, Ulla Hoberg Lyhne og Rikke Rosenbeck, sig med vanlig glæde og overskud over en række forfattere og værker, der er at finde på årets litteraturfestival i Roskilde.

I hver af sæsonens episoder har bibliotekarerne med udgangspunkt i et værk en samtale om bogen og de genremæssige tråde, der trækkes på kryds og tværs til livet, verden og menneskene i den.     

Der lægges ud med en samtale om Eva Tinds ’Min Kim’, og fortsættes med Johanne Billes ’Sommer i boghandlen Blåregn’ i andet afsnit før der sluttes af med Jesper Steins ’ Lejr’.

Podcasten kan lyttes på siden Spreaker (se link nedenfor), i din favorit podcast-app eller på Ereolen.