Historie

Historien bag: Den kolde krig

Hvad var den kolde krig?

Af Vibeke Rafn Dahm

Fotografi: KTAS telefoncentral, Skomagergade 1, 1950-59, Roskilde Lokalhistorisk Arkiv
KTAS telefoncentral, Skomagergade 1, 1950-59, Roskilde Lokalhistorisk Arkiv

Atommagter, stormagter, propaganda og overvågning; efterretningstjenester og stedfortræder-krig. Alle sammen bekymrende ord, som vi pakkede væk med Den Kolde Krigs afslutning i 1989. Med Ruslands krig mod Ukraine er verden igen vendt på hovedet. Avisernes overskrifter taler om en mulig ny kold krig. Men hvad var Den Kolde Krig? Vi har fundet kilderne frem til dig, der vil bag om historien.

Hvordan begyndte den kolde krig?

Den 5.marts 1946 holder Churchill sin berømte tale "The Sinews of Peace", bedre kendt som Jerntæppetalen. Det er første gang the ”iron curtain” bliver brugt som metafor for det jerntæppe der har sænket sig gennem Europa, og mange anser det for at være startskuddet på den kolde krig. 

Hør Churchills berømte tale (både tekst og video)

Efterfølgende sker der en kæde af begivenheder, krige og konflikter: Trumanndoktrinen, Marshall hjælpen/planen, oprettelse af Nato, Koreakrigen, Warszavapagten, Vietnamkrigen og Cubakrisen.  
Hvis ikke du kan huske hvad fx Trumandoktrinen handlede om – er der hjælp at hente på lex.dk. 

Få et hurtigt overblik her:
Trumandoktrinen 
Marshallplanen 
NATO 
Koreakrigen 
Warszawapagten 
Vietnamkrigen
Cubakrisen 

Den kolde krig og Danmark

Hvordan påvirkede den kolde krig danskerne? Mens alle havde travlt med at fejre befrielsen fra den tyske besættelsesmagt den 5. maj 1945, overgav tyskerne sig ikke på Bornholm. Et par dage efter blev Rønne udsat for et voldsomt bombeangreb fra sovjetiske krigsfly, og dermed befriet fra tyskerne men besat af Sovjetunionen. Der skulle gå et helt år før Bornholm atter var frit. 

Lyt til podcasten Besat på Bornholm der findes på nationalmuseets
 ”Vores tid – Nationalmuseets mediehus".  

De følgende år valgte Danmark gradvist side i Øst-Vest-konflikten og cementerede allianceforholdet ved sin indtræden i NATO i 1949.

Det danske filminstitut har lavet en tidslinje med små filmsekvenser, der bl.a viser hvordan danskerne blev informeret om den kolde krig: 
Den Kolde Krig | Danmark på Film 

På danmarkshistorien.dk kan du læse mere om den kolde krig og Danmark
Danmark i Norden, i Europa og i Vestblokken

Civilforsvar i Danmark under den kolde krig

Det danske civilforsvar blev oprettet ved lov 1949 i kølvandet på 2. verdenskrig og under indtryk af den kolde krig. Det var en humanitær organisation, der havde til formål at beskytte befolkningen under krise, katastrofe eller krig. Civilforsvarets opgaver sigtede både på konventionel krig og krig med de nye kernevåben.

Læs hele artiklen her på danmarkshistorien.dk