Historie

Historien bag: Den fri abort

D. 24. maj 1973 vedtog Folketinget at indføre fri abort inden for svangerskabets første 12 uger.

Af Vibeke Rafn Dahm

Tags

Historien bag
Fotografi: Modtagelse af Doktor Leunbach, 1937, Det Kgl. Bibliotek
Modtagelsen af Leunbach uden for Vestre Fængsel - 1937 - Denmark - CC BY-NC-ND.

Det fri abort betød, at kvinder nu for første gang i Danmarkshistorien selv kunne bestemme hvor mange, med hvem og hvornår de ville have børn. Det blev dermed et farvel til illegale aborter, graviditetsangst og fængselsstraffe.
Vi har samlet et par vigtige milepæle. 

1920-1930’erne 

Gennem århundrede er abort blevet betragtet som en alvorlig forbrydelse, men i 1920’erne voksede modstanden, og den konservative kønsmoral kom i stigende grad under pres. Ikke mindst fra seksualreform, en bevægelse, der kæmpede bl.a for ugifte mødres og uægteskabelige børns rettigheder. Forfatteren Thit Jensen og den omstridte abortlæge Jonathan Leunbach, var blandt seksualreforms tilhængere herhjemme i Danmark, der i 1924 sammen stiftede Foreningen for Seksuel Oplysning. 
Thit Jensen er mest kendt for sine romaner, og sin bror Johannes V. Jensen, men fra starten af 1900-tallet blev hun en efterspurgt foredragsholder om emnet frivilligt moderskab.

Læs hendes foredrag her:
Thit Jensens foredrag om Frivilligt moderskab eller kultiveret forældrefølelse 1924

Den landskendte abortlæge Jonathan Leunbach blev i 1936 idømt tre måneders fængsel, for at have medvirket til ulovlige aborter på 650 kvinder. Ved løsladelsen den 11. april 1937 blev han hyldet af en folkemængde, der var mødt op med barnevogne uden for Vestre Fængsel i København, med skilte som ”Jeg er et Ønskebarn”, ”Jeg er intet Uheld!” eller ”Leunbach eller Kaos”.

Se filmen:
Doktor Leunbach løslades 

Startskuddet til den frie abort

Allerede i 1932 opfordrede Retslægerådet til at der blev nedsat en Svangerskabskommission. Og i 1937 kommer kommissionen med deres anbefaling: kvinder kunne få abort af fire grunde: Den medicinske (hvis kvindens liv eller helbred var i fare), den arvehygiejniske (hvis barnet ville blive født med en arvelig fysisk eller psykisk uhelbredelig sygdom), den etiske (hvis kvinden var blevet gravid efter voldtægt eller blodskam) og den sociale (hvis kvinden havde økonomiske eller andre sociale problemer).
Da den daværende socialdemokratiske justitsminister Karl Kristian Steincke i 1937 præsenterede det endelige lovforslag, var den sociale indikation imidlertid fjernet. Han frygtede, at den ville føre til en de facto afkriminalisering af abort og give ansvarsløse læger mulighed for at lade “omtrent enhver ulempe stå som henhørende under social indikation”.

Lov om Foranstaltninger i Anledning af Svangerskab, 18. maj 1937 

Loven var gældende frem til 1956, hvor mulighed for abort på baggrund af "de forhold, hvorunder kvinden må leve" samt "alvorlige fysiske og psykiske defekter" hos kvinden blev tilføjet.

Lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.v., 23. juni 1956

1973 Fri abort i Danmark

Fra midten af 1960’erne opstod der et betydeligt pres fra flere interessegrupper, for at få gennemført en mere liberal abortlovgivning. Der blev arrangeret høringer og demonstrationer for fri abort, der blev udgivet bøger og pjecer, og aktivister arrangerede abortrejser til lande som Polen, England og Sverige, hvor danske kvinder kunne få abort.

Læs historien om fri abort - kvindekilder.dk

I 1969 viste en Gallupundersøgelse at danskerne var næsten ligeligt delt i abortspørgsmålet. 40 % af danskerne var tilhængere af fri abort, mens 41 % var modstandere. Der var ikke den store forskel mellem kønnenes svar, men til gengæld var de yngste befolkningsgrupper mest positivt indstillet, mens andelen af modstandere steg i takt med alderen. Også politisk voksede presset på den socialdemokratiske regering, med Jens Otto Krag i spidsen, som i efteråret 1972 fremsatte det endelige forslag om fri abort.

Gallup 1969: Fri abort? 

På grund af lovforslagets etiske karakter var der stemmefrihed, så der fandtes ja- og nej-stemmer i mange partier, men tendensen var, at centrum-venstre-partierne stemte ja, mens højrefløjen stemte nej. Det endelige resultat blev, at 95 stemte for fri abort og 65 imod. Og dermed var fri abort i Danmark den 1. oktober 1973 en realitet.

Lov om svangerskabsafbrydelse af 13. juni 1973 (abortloven) 

Folketingsdebat vedrørende svangerskabsafbrydelse, 30. november 1972