Mand og mand imellem
Når man snakker om kampen for ligestilling i 1970’erne falder tanken naturligt på kvindebevægelsens ihærdige kamp for at sikre kvindernes lighed på arbejdsmarkedet og retten til selvbestemmelse over kvindekroppen. Men der var faktisk også en ligestillingsbevægelse med mandligt fortegn: mandebevægelsen.
Af Lise Wulff Vissing Christensen, historiker
Desværre er mandebevægelsen ofte blevet negligeret til fordel for et fokus på kvindekampen eller også er mandebevægelsens forsøg på at skabe fokus på de firkantede kønsroller blevet latterliggjort.
Først og fremmest skal mandebevægelsen ikke ses som en modbevægelse til kvindebevægelsen. Tværtimod var det en slags forlængelse af den feminisme som kvindekampen var drevet af. Gammeldags forestillinger om mandens rolle i samfundet skulle udfordres på linje med de gamle konventioner om kvinden, der udelukkende skulle leve som en hjemmegående husmor.
Mandebevægelsen slog for alvor igennem i Danmark i 1975. Bevægelsens mission, var at udfordre synet på manden som følelseskold og som den primære økonomiske forsørger af familien. Derudover ønskede bevægelsen at give manden en rolle i opdragelsen og plejen af småbørn, dels inden for familiens rammer, men også som pædagoger i institutioner, noget der ellers havde været forbeholdt kvinderne. Den grundlæggende idé bag bevægelsen var, at hvis mændene selv ændrede deres eget privatliv i overensstemmelse med deres kønspolitiske principper, så ville verden ændre sig. På den måde blev privatlivet genstand for politiske ideologier på linje med kvindekampens kønspolitiske oprør, der under parolen ”det private er politisk” eksperimenterede tilsvarende med kønsroller og konventionelle leveformer.
I Roskilde holdt Mandebevægelsen til huse i Roskilde Bogcafé på Lille Gråbrødrestræde, hvor man bl.a. kunne deltage i mandemøder, med forskellige aktuelle emner og debat om manderollen, ligesom man kunne få rådgivning i Manderådgivningen på Køgevej.
I 1980’erne blev mandebevægelsen opløst.
