Selvbetjente biblioteker
Lokalbibliotekerne i Gadstrup, Gundsømagle, Jyllinge, Viby og Ågerup er selvbetjent åbent alle dage fra kl. 7-22.
For at få adgang til selvbetjente bibliotek skal du:
- Være fyldt 12 år.
- Være oprettet som låner på Roskilde Bibliotekerne. Hvis du er det i forvejen, bruger du den samme 4-cifret pinkode, som du indtaster ved udlån af materialer.
- Medbringe dit sundhedskort/lånerkort eller lånerkort på biblioteksapp'en.
Er du ikke allerede oprettet som låner?
Hvordan kommer jeg ind?
1. Scan dit sundhedskort/lånerkort eller lånerkort på biblioteksapp'en.
2. Tast personlig 4-cifret kode.
Du skal være oprettet som bruger på biblioteket for at kunne bruge det selvbetjente bibliotek. Er du under 12 år, skal du være sammen med en voksen.
3. Døren låses op, og du kan gå ind.
•Bemærk, der er ikke personale til rådighed i den selvbetjente åbningstid.
•Biblioteket er videoovervåget.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Roskilde Bibliotek på 46 31 50 00 mandag-fredag kl. 10-17 eller kom igen i den bemandede åbningstid.
Hvilke muligheder har jeg på det selvbetjente bibliotek?
Du kan benytte alle bibliotekets faciliteter, f.eks. aflevere og låne materialer, afhente bestilte materialer, læse aviser og tidsskrifter og benytte pc'er og internet. Der er trådløst internet. Flere af bibliotekerne råder også over mødelokaler, der kan lånes til mindre kulturelle arrangementer. Kontakt det enkelte bibliotek for nærmere information.