Årgang 89: Ung i Roskilde

1989 var på mange måder et skelsættende år. Berlinmuren faldt og det blev starten på enden af mange års magtspil mellem Øst og Vest, USSR og USA. Med Jerntæppets fald blev våbenkapløbet mellem de to supermagter droslet ned og den kolde krig afsluttet.

1989 markerede også enden på et årti med storforbrugende yuppier og fattigfirsere. Herhjemme blev Blekingegadebanden anholdt efter ni års efterforskning. Det blev lovligt for homoseksuelle at indgå i registreret partnerskab. Og Next Stop bevægelsen rejste til Sovjet for at knytte venskaber og udbrede budskabet om fred, forståelse og dialog mellem øst og vest. 

1989 manifesterede på mange måder et skred i konventionerne, men 1980’erne tegnedes også starten på mange tendenser, som her 30 år senere kan synes som en selvfølgelig del af vores kultur.

Amerikansk subkultur og ungdomsliv

I 80’erne gjorde graffiti, skateboard, Electric boogie og breakdance indtog i den danske ungdomskultur.

Frisk fra New Yorks rå boligkvarterer indtog graffitien byrummet i 1985. Først på husmure og s-tog i København. Men provinsen fulgte hurtigt trop, og på Frederiksborgvej kunne man samme år, som et af de første steder i Roskilde, se spraydåsens farverige billedsprog. Kunst eller hærværk? - det herskede der stor uenighed om, men uanset hvad, kom graffitien til at have stor indflydelse på 80’ernes ungdomskultur og ikke mindst byrummet.

En anden dille, som kom til at præge det lokale gademiljø, var skateboardet. Det smalle, firhjulede board rullede ind under ungdommens fødder og blev fra 1986 rasende populært.

Hip-hop, breakdance og Electric Boogie er endnu en ungdomskultur, som kom fra USA til Danmark. Sommeren 1984 brød breakdancen ud på Strøget i København. Det bredte sig hurtigt til provinsen, hvor de unge roskildensere også breakede til beats fra ghettoblasteren.

Angst og Aktioner

At være ung i 80’erne var ikke kun fest og neonfarver. De unge var ramt af stor bolignød og ungdomsarbejdsløsheden var høj. Mange blev afvist på de videregående uddannelser, så fremtiden kunne se håbløs ud for de unge.

Angsten for atom-udslettelse var en del af hverdagen for alle roskildensere. Og det blev, ligesom i resten af vesten, mødt med uro og demonstrationer. I Roskilde lavede unge aktivister aktioner mod atom-vanvidet, ungdomsarbejdsløsheden og nedskæringerne på uddannelsesområdet.

Frygten for AIDS var også en del af virkeligheden i 80’ernes Roskilde. På landsplan steg andelen af Aids-tilfælde med 37% i 1989 - set i forhold til året før. Det til trods for, at man fra 1987-89 havde kørt en intensiv oplysningskampagne om den dødelige sygdom.

Kropskultur og fitnessbølge

Selvom fremtiden kunne syne håbløs og dyster, var der én ting ungdommen kunne kontrollere: kroppen.

Fitness, Aerobic og bodybuilding var hot i 80’erne, hvor den perfekte krop var i fokus. Roskilde var naturligvis med på noderne og flere fitnesscentre åbnede i byen, så roskildenserne kunne træne musklerne, bekæmpe fedtet og holde formen. ”Velvære. Det er noget jeg går til” som det kækt lyder i en reklame fra den lokale Fitness Club.

//

Artiklen er skrevet i forbindelse med fotoudstillingen Årgang 89: Ung i Roskilde, som var Roskilde Arkivernes bidrag til Golden Days festival i 2019, hvor tema var 1989: 30-året for Murens fald.