Planlæg dit besøg hos Kreativt hus for børn
Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg hos Kreativt hus for børn.
Ankomst
Adressen er: Algade 31, 4000 Roskilde.
Der er to handicapparkeringspladser v. Sankt Peders Stræde 7.
Hovedtrappen mod øst har adgang enten via porten i Algade, der kan køres af fliser hen til liften, eller via sti-systemet igennem Klosterparken. Liften åbnes ved tryk på knap til venstre for hovedtrappen. Liften kan køre til garderoben i kælderen og til de to etager med oplevelsesrum. Liften har automatisk døråbning. I huset er der dørtrin, men personalet har ramper, der kan lægges ud.
Der er en plan sti både fra Algade samt Roskilde Bibliotek.
Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk.
Biblioteksrummet
Der er ramper til dørtrin i huset.
Elevatoren kører til alle etager.
De høje borde i værkstedet er 80 cm høje, så en kørestol kan komme ind under.
Toilettet i stueplan er et handicaptoilet, hvor der også er pusleplads.
Faciliteter
- Madpakkerum i kælderen.
- Puslefaciliteter findes på toilettet i stueetagen.
Hjælpemidler
Ikke alle handicaps kan ses. Solsikkesnore udleveres gratis og uden spørgsmål i betjent tid. Solsikkesnoren viser os, at du kan have brug for mere tid, tålmodighed eller hjælp.
Førerhunde og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne hos Kreativt hus for børn.
Husk også Bogbussen
Bogbussen er det mobile bibliotek – for alle børn og voksne.
Bogbussen er hver dag lastet med gode tilbud på alle hylder, og du kan både låne, aflevere og bestille. materialer.
Du kan finde bogbussens åbningstider her.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, kan du skrive en mail til kreativthusforboern@roskilde.dk