Er du underviser?
Underviser du på ungdomsuddannelserne eller i udskolingen?
Vi tilbyder:
- Book en bibliotekar
- Biblioteksbesøg for din klasse
- Inspiration til undervisningsforløb
På Roskilde Bibliotekerne arbejder vi løbende med at finde de bedste måder at understøtte unges uddannelsesforløb. Vi vil gerne sætte vores spidskompetencer i informationssøgning og kildekritik samt vores store materialesamling på tværs af alle fag til rådighed for dig og dine elever, og på denne side kan du derfor finde tilbud, der kan styrke de studerendes evner til selv at opsøge viden, skrive større opgaver og navigere på folkebibliotekerne. Dét er en evne, de kan bruge resten af livet, uanset hvilket folkebibliotek, der i fremtiden bliver det nærmeste til deres bopæl.
Book en bibliotekar
Dine elever/studerende kan frit booke en samtale – online eller ved personligt fremmøde på biblioteket – med en af vores dygtige bibliotekarer, når de skal skrive opgave. Du kan blot henvise dem til Book en bibliotekar
Biblioteksbesøg for din klasse
Hvis du booker et biblioteksbesøg, vil du og din klasse få en omvisning på biblioteket på en varighed af godt og vel et modul (1-2 timer), hvor eleverne bliver introduceret til bibliotekets rum, faciliteter og materialesamlinger.
På en rundvisning sætter vi eleverne ind i det DK5-system, der er grundlaget for at kunne finde vej på alle landets folkebiblioteker. Gennem små øvelser vil hver elev få træning i at kunne bruge bibliotekets søgebase og derefter finde den fysiske placering af materialerne.
Det digitale bibliotek vil afslutningsvis blive introduceret, så eleverne er klar over, hvor meget opgavemateriale, der er tilgængeligt for dem på folkebibliotekerne – og meget ofte også hjemmefra via digitale løsninger.
Du er meget velkommen til at kontakte os på voksen@roskilde.dk for at høre nærmere eller aftale tidspunkt og eventuelle detaljer for indholdet af jeres omvisning.
Inspiration til undervisningsforløb
Hvis du som gymnasielærer planlægger et forløb – om det så er et almindeligt undervisningsforløb, studieområdeforløb eller lignende, er du altid velkommen til at tage en snak med vores dygtige bibliotekarer, enten på telefon, mail eller ved personligt fremmøde. Vi har ofte et godt overblik over nye faglitterære materialer, og hvis du er dansk- eller engelsklærer, kan vi også hjælpe dig med at finde relevant ny skønlitteratur inden for det tema, du bygger op.
Vi glæder os til at hjælpe dig med at hjælpe dine elever!