Historiske kort på nettet
I arkivet findes ca. 100.000 scannede kort over både nuværende og tidligere danske områder samt enkelte andre historiske kort
Kortene er helt tilbage fra 1600-tallet og op til ca. år 2000.
Hertil kommer ca. 100.000 digitaliserede ældre flyfoto primært over Grønland og Danmark fra årene 1930-1957.
Arkivet indeholder også en samling af digitaliserede historiske dokumenter med blandt andet protokoller fra matrikuleringen. Det nu digitale arkiv indeholder historisk materiale fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) og Geodatastyrelsen (GST) samt andre tidligere institutioner som Kort- og Matrikelstyrelsen, Geodætisk Institut, Matrikeldirektoratet, Søkortarkivet mv.