Besøg os uden aftale

Bliv klogere på hvad I skal være opmærksomme på, når I besøger os uanmeldt

Af Sanne Aabjerg Kristiansen

I er altid velkomne til at komme forbi biblioteket uanmeldt og få inspiration til ny læsning eller finde bøger til en projektopgave. Der kan dog være rygende travlt og flere klasser på besøg samtidig. Vil I være sikre på, at der er tid til at hjælpe den enkelte elev, kan I sende en mail til bibskole@roskilde.dk inden besøget, så stiller vi, hvis det er muligt, en ekstra børnebibliotekar til rådighed, der kan hjælpe jer.

 

Husk låneroprettelse

For at eleverne må låne bøger med hjem, er der vigtigt, at de er oprettet som lånere. Er de ikke det, skal de oprettes hjemmefra med MitID. I kan frit benytte jer af forældreguiden, som I kan sende til forældrene inden I skal besøge biblioteket.