Gå på opdagelse i læseøen

På Roskilde Bibliotek har vi læseø, der skal lette overgangen fra højtlæsning til selvlæsning og gøre det nemt for børnene at udvælge bøger, der passer til deres læseniveau.

Af Sanne Aabjerg Kristiansen

Læseøen tager udgangspunkt i de 120 ord, som folkeskolens indskolingselever arbejder med, og på reolerne har vi påsat ord som ”se”, ”alle” og ”spurgte”.

Læseøen henvender sig både til børn, der skal i gang med at læse selv og til dem, der allerede er i gang. Tanken er, at børnene ved at genkende ordene bliver guidet i hvilke bøger, der er målrettet dem.

Fem tips til at styrke dit barns læseglæde:

  • Gå på biblioteket sammen. Brug børnebibliotekaren og find spændende bøger
  • Lad lyst og interesser guide når I vælger bøgerne
  • Hav bøgerne liggende fremme derhjemme
  • Vær et forbillede - læs sammen og læs samtidigt
  • Sluk skærmene før sengetid og brug tiden på ro og læsning

5 finger-reglen er en god rettesnor, når I skal vælge de rigtige bøger til læsetræning.