Til dig der gerne vil have besøg af en Læseven

Læs med her, hvis din arbejdsplads gerne vil have besøg af en læseven.
En læseven kan læse højt for børn eller voksne og hjælpe med at bringe bøger ud til borgere.

Af Amanda Østergaard Egebo

Højtlæsning

Til plejecentre, ældre, socialt udsatte og deres familier

Der er to måder en frivillig Læseven kan bidrage på:

Højtlæsning:

Højtlæsning er en hyggelig stund, hvor mang samles om den gode fortælling. Læsevennen opmuntrer til en afslappet samtale undervejs eller bagefter, hvor deltagerne kan dele deres oplevelse af teksten. Et besøg af en læseven varer ca. 45-60. minutter. Roskilde Bibliotekerne hjælper med at aftale, hvor ofte og hvornår læsevennen kommer - i dialog med jer som institution og/eller familie.
 

Bogudbringning:

Borgere i Roskilde Kommune, der på grund af fysisk/psykisk handicap, langvarig sygdom eller alder ikke selv kan komme på biblioteket, kan få bragt biblioteksmaterialer hjem af en Læseven. Det gælder bøger, magasiner, lydbøger, musik og film. 
Læsevennen låner, henter og bringer materialerne ud til borgeren. 
Roskilde Bibliotekerne hjælper med at aftale, hvor ofte og hvornår læsevennen kommer -  i dialog med jer som institution og/eller familie.
 

Kontakt:

Er du ansat i ældresektoren eller har du som privatperson familie/pårørende, der kunne have gavn af tilbuddet om en frivillig Læseven, har du mulighed for at kontakte Roskilde Bibliotekernes frivilligkoordinatorer og høre mere om mulighederne.
Skriv til frivilligbib@roskilde.dk - så kontakter vi dig/jer inden for en uges tid.

 

 

Højtlæsning. Foto: Christopher Egeberg

Til daginstitutioner og skoler, der elsker højtlæsning

Roskilde Bibliotekernes frivillige Læsevenner tager gerne ud og læser højt hos jer i f.eks. vuggestuer og dagsinstitutioner. 

Det kan være rim og remser, en børnebog, en tegneserie eller noget helt fjerde. Undervejs taler læsevennen med børnene om, hvordan de oplever fortællingen. 
Udover at være en hyggelig stund, stimulerer læsningen også børnenes fantasi, nysgerrighed og sproglige udvikling.

Et besøg af en Læseven varer ca. 45-60 minutter. 
Roskilde Bibliotekerne hjælper med at aftale, hvor ofte og hvornår læsevennen kommer -  i dialog med jer som institution.

Kontakt:

Er du ansat i en institution der kunne have gavn af tilbuddet om en frivillig Læseven, har du mulighed for at kontakte Roskilde Bibliotekernes frivilligkoordinatorer og høre mere om mulighederne.
Skriv til frivilligbib@roskilde.dk - så kontakter vi dig/jer inden for en uges tid.