Frivillig på biblioteket
Læs her om mulighederne for at blive en aktiv del af biblioteket
Hvad kan du bidrage med som frivillig?
Vi har allerede en række frivillige, der bidrager på forskellige måder. Det er bl.a. hjælp til afvikling af arrangementer, læsefællesskaber, it-hjælp mm. Samtidig er vi altid åbne for nye initiativer og idéer. For måske har du særlige interesser, kompetencer eller en god idé til et projekt, der kan berige biblioteket og lokalsamfundet?
Uanset om du har god tid eller kun kan bidrage indimellem, hører vi gerne fra dig. Sammen finder vi en form for frivilligt engagement, der passer til både dine ønsker og vores behov.
Her på siden kan du læse mere om det, der allerede er i gang, og finde kontaktinformationer til vores koordinatorer.
Har du brug for at vide mere?
Har du brug for at vide mere om aktiviteterne, fordi du er usikker på, hvad du har lyst til - eller bare ønsker at tage en uforpligtende snak, er du meget velkommen til at kontakte os på frivilligbib@roskilde.dk. Så hjælper vi dig videre. Hvis du ikke kan maile, kan du altid kontakte en af vores kollegaer i betjeningen og give dit telefonnummer. Så ringer vi til dig.