Bibliotekscaféer – et mødested på tværs af kulturer

Find os på Viby Bibliotek og Idrætsbiblioteket i Æblehaven

Bibliotekscaféerne på Viby Bibliotek og Idrætsbiblioteket i Æblehaven er åbne og inkluderende fællesskaber, hvor mennesker med forskellig baggrund og lokale frivillige mødes. Her er plads til børn og voksne, der vil hygge sig sammen med leg, spil, kreative aktiviteter, lektiehjælp og gode samtaler.

Caféerne drives i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og omkring 30 frivillige.

Tid og sted:
Viby Bibliotek: hver mandag kl. 16-18. 
Idrætsbiblioteket Æblehaven: tirsdag og torsdag kl. 16-18.

Ingen tilmelding. 
Tjek www.roskildebib.dk for eventuelle ændringer og sommerferielukket.