Gebyrer og erstatninger
Bibllioteket har ikke gebyrer på lån, men du kan blive opkrævet for erstatning. Du kan betale dine erstatninger online.
I Roskilde Kommune har Byrådet besluttet, at du som låner på Roskilde Bibliotekerne ikke skal betale gebyrer, hvis du kommer til at aflevere for sent.
Gebyrfri lån betyder ikke, at du kan beholde bøgerne derhjemme i månedsvis. Du vil stadig få besked fra os, når afleveringstiden nærmer sig, og vi sender også hjemkaldelser ud.
Hvis du ikke afleverer til tiden, får du en hjemkaldelse og efter 42 dage efter afleveringsfristen også en erstatning. Afleveringskvitteringen er din dokumentation for at have afleveret de lånte materialer. Kontrollér ved aflevering, at alle materialer er korrekt registreret og står på din kvittering.
Du kan på hjemmesiden logge ind på din konto og se under Gebyrer & Erstatninger, om du skal betale en erstatning og betale.
Du er selv ansvarlig for løbende at kontrollere, hvad du har lånt og få det afleveret til tiden. Du kan se dine lån under Lån, hvor du også har mulighed for at forny. Du kan kontrollere din lånerstatus på udlånsautomaterne på biblioteket, og du kan også holde øje med dine lån på Biblioteket appen.
Det betyder det for dine lån
- Fra 1. januar 2025 kommer der ikke længere gebyr på, selv om du kommer til at aflevere lidt for sent.
- Du får en besked fra os 4 dage før lånetiden udløber, og vi sender også stadig hjemkaldelser ud.
- Hvis det lånte materiale ikke bliver afleveret inden 42 dage efter afleveringsfristen, eller det er ødelagt, vil du modtage et erstatningskrav.
- Hvis du skylder mere end 500 kr. for erstatning, blokerer vi for nye lån, indtil det fulde beløb er betalt.
- Gamle gebyrer bliver ikke nulstillet, så hvis du har fået gebyrer inden 1. januar 2025, skal de selvfølgelig betales.
Hold styr på udlåns- og afleveringsdatoerne
På din udlånskvittering og i din lånerstatus står datoen for, hvornår du skal aflevere dine lånte materialer. Dette er sidste dag, du kan aflevere materialet, uden gebyr.
Bemærk at der kan gå op til 72 timer før din betaling kan ses på hjemmesiden og i Biblioteket app’en. Derfor vil du kunne opleve, at der stadig vises erstatninger på din konto, når du logger ind på hjemmesiden/app’en, selvom du lige har betalt din regning.
På Mit Betalingsoverblik kan du altid se en opdateret status på dine betalinger til biblioteket.
Sådan betaler du
Du kan betale dine regninger via Roskilde Kommunes 'Mit Betalingsoverblik', Netbank med MitID eller i banken.
Har du spørgsmål til de biblioteksmaterialer, du skal betale for, så er du velkommen til at komme ned på dit lokale bibliotek eller kontakte Roskilde Bibliotekerne på 4631 5000.
Har du spørgsmål til betalingsmuligheder og rykkere, så kontakt Opkrævningen i Roskilde Kommune på Opkraev@roskilde.dk eller på telefon 46 31 30 18.
Gebyrtakster for lån før den 31/1 2025 :
Børn og unge under 18 år
1 - 10 dage: kr. 10,-
11 - 30 dage kr. 25,-
31 - 41 dage kr. 55,-
Efter 42 dage stiger gebyret til 115.- og der oprettes erstatning.
Voksne fra 18 år
1 - 10 dage: kr. 20,-
11 - 30 dage kr. 95,-
31 - 41 dage kr. 195,-
Efter 42 dage stiger gebyret til 230,- og der oprettes erstatning.