Hvad læser Ulrikka S. Gernes?
Hvorfor græd jeg så meget, da jeg læste Naja Marie Aidts roman "Øvelser i mørke" ? Det spørgsmål stiller digter og forfatter Ulrikka S. Gernes sig selv her, hvor hun deler nogle af sine store læseoplevelser.
Af Ann Luther Torp
Hvad læser eller lytter du til lige nu?
Jeg har netop læst "En mindre detalje" af den palæstinensiske forfatter Adania Shibli (f. 1974 i Palæstina). En elegant, præcis og fuldkommen besættende bog, der skildrer en deling soldater i Negev-ørkenen, der i sommeren 1949 rydder en beduinlejr, hvor et af ofrene er en ung beduinpige. Mange år efter ser en kvinde i Ramallah tilfældigt en notits i avisen om hændelsen, denne ”mindre detalje”, og bliver besat af at opklare, hvad der faktisk skete og begiver sig ud på en risikabel rejse for at finde sandheden.
Bogen er bygget op i to dele, der meget raffineret spejler hinanden. Der kredses om detaljer, og som læser opdager man, at intet er så uvæsentligt at det ikke også er altafgørende. Litteraturens magi er, at man kan være der selv og få indsigter, man ellers ikke ville have adgang til. Jeg tror ikke, jeg trak vejret, før jeg havde læst den lille roman til ende …
Hvilke bøger vil du anbefale til andre?
En anden bog, der i sommer har fået mit hoved til at eksplodere af ny indsigt, forklædt i en kolossal litterær oplevelse, er den nyligt afdøde, irske forfatter Edna O’Briens "Girl", som jeg har hørt som lydbog. I bogen følger vi — med stor indlevelse og mens det sker — pigen Maryam, der er én af en stor gruppe skolepiger på en kostskole i Nigeria, der bliver tilfangetaget og bortført af en islamistisk milits.
Det er sådan noget, vi hører om i nyhederne, men som aldrig rigtig bliver virkeligt for os herhjemme. Det er et skønlitterært mirakel at være i denne fortælling og leve med pigen, der bliver udsat for grufulde ting, der i nogle dele af verden slet ikke er så usædvanlige, men som vi har svært ved at forstå eller forestille os. Pigen overlever og det lykkes hende at flygte med sit spædbarn hjem til sin landsby, hvor nye udfordringer og social udstødelse venter.
Jeg håber bogen bliver oversat til dansk, men vil varmt anbefale den suveræne oplæsning på engelsk af den britisk-ugandiske skuespillerinde Sheila Atim, der ligger til fri afbenyttelse på Libby.
Hvorfor græd jeg så meget, da jeg læste Naja Maria Aidts "Øvelser i mørke"?
Måske fordi jeg, som kvinde i slutningen af halvtredserne og selv med traumatiske oplevelser i bagagen, følte mig uendelig genkendt, holdt og forstået i denne gribende roman om traumer, kvindeliv og -venskaber, der med sin bevidsthedsudvidende poesi og benhårde realisme tilbyder så meget erkendelse, visdom og trøst. Ømhed. Den ligger i sætningerne, den ligger mellem linjerne og på hver eneste side; sammen med alt det grumme, dejlige, alt det levede liv, og mine tårer var af taknemmelighed, og jo, ærgrelse, da bogen endte og jeg igen var alene med mig selv i mørket, overladt til mine egne øvelser.
Og så er der Elizabeth Strout. Uomgængelig. Alt af Strout, og igen og igen, for hendes bøger er bare det bedste selskab.
Hvad betyder biblioteket for dig?
Ved siden af bøgerne ELSKER jeg det faktum, at jeg selv kan lukke mig ind på biblioteket med mit sygesikringskort, fra tidlig morgen til sen aften. Frederiksberg Hovedbibliotek er mit tempel! Det fylder mig med en kæmpe stolthed og ydmyghed at vi lever i et samfund, hvor dét er muligt, hvor fri adgang til viden og store litterære oplevelser ligger åben for alle. Dét har jeg dyb respekt for.
