Børn

Læs med vores læsehund

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret.

Af Sanne Aabjerg Kristiansen

Læsehunden er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse. Resultatet er øget læselyst og selvtillid. 

Det er gratis at deltage og vi mødes på Roskilde Bibliotek. Vi mødes 6 gange og en læsestund varer 30-45 min. Tilmeld dig ved at skrive en mail til sjaelland@laesehunde.dk med information om dit barns navn og alder.  Du er også velkommen til at kontakte Frivilligkoordinator for Sjælland, Gertrud Borg på tlf. 40 30 73 78. Læs mere på www.læsehunde.dk
 

Ønsker du selv at være frivillig? 
Har du selv en hund, er over 18 år og ønsker du at blive frivillig i Læsehunde skal du certificeres til opgaven sammen med din hund. Herefter udgør I et læseteam i Læsehunde. Certificeringerne sikrer, at hunden er egnet og vil trives i rollen som læsehund, og at du som fører er klædt på til opgaven. Næste certificering er 15. februar 2025 på Gentofte Bibliotek. 
Læs mere og tilmeld jer her