- Tid
- 11:00 - 12:15
- Pris
- Standard: 25 DKK
- Sted
- Salen
- Bibliotek
- Roskilde Bibliotek
- Adresse
-
Dronning Margrethes Vej
14
4000 Roskilde
Danmark
I denne samtale graver historiker og forfatter Kåre Johannesen sammen med forsker og ph.d. Kasper Holdgaard Andersen fra Moesgaard Museum ned i de danske nationalsymboler, deres historie og deres mulige forfald. For når alt kommer til alt, er det så egentlig dansk – eller er det noget vi har lånt, stjålet, fået overleveret eller digtet på? Vi griber fat i nogle af de historiske holdepunkter som vi betragter som allermest danske. Hvilke overleveringer, kulturmøder og traditioner bygger historierne på? Hvordan kan historier som disse være med til at skabe en fælles historie og national identitet for Kongeriget Danmark?
Samtalen bliver livestreamet fra Gentofte bibliotek til storskærm i salen. Der serveres kaffe og bolle.
Vi dykker bl.a. ned i fortællingen om Dannebrog – det ældste nationalflag i verden og det evige symbol på ’det danske’. Julen – kristendom eller åndedyrkelse? Vikinger – vores stolte, stærke forfædre. Danmarks første kongeslægt – fra Jelling eller Lejre?
Kasper Holdgaard Andersen, forsker og ph.d, er historiker på Moesgaard Museum, hvor han forsker i vikingetid og middelalder, herunder den tidligste danske kongemagt. Kasper H. Andersen har tidligere medvirket i DR dokumentarserien “Gåden om Danmarks første konge”.
Kåre Johannessen er historiker, forfatter og oplægsholder. Han har givet en række bøger bl. a. om den danske middelalder. Eksempelvis “Mørkets skabninger” hvor Kåre Johannessen fortæller om middelalderens mange forestillinger om mystiske og uhyggelige væsener.
Formiddagens program
(10.30 Kaffe og morgenbrød - vi åbner dørene en halvtime før og sætter kaffen frem)
11.00 Danmarkshistorien med lånte fjer. Samtale historiker Kåre Johannesen og Kasper Holdgaard Andersen fra Moesgaard Museum
Eftermiddagens program
(Billet til eftermiddagen finder du her: Kulturmøder på godt og ondt | Roskilde Bibliotekerne)
12.30 Frokost
13.00 Dansk skibsfart - Samtale med Lars Kjølhede Christensen, Roskilde Museum
13.45 Kulturmødet på godt og ondt, Samtale med Bo Lidegaard og musiker Isam B
15.00 Tak for i dag
Arrangementet er en del af Bibliotekernes Festival for Historie.
Fra den 18. - 23. november 2024 smykker vi dansk historie med lånte fjer. Bibliotekernes Festival for Historie byder på livestreaming med vidende oplægsholdere og aktiviteter på folkebiblioteker i hele landet.
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek