Juni for børn

Se hvad der sker i denne måned.

Udstilling: 

I forbindelse med Roskilde Litteraturfestival lørdag d. 24. maj har børn fra Børnehusene Elverhøj og Peblingevej samt Klostermarkens Børnehus arbejdet med temaet ”et hjem,” da det er der, hvor der er plads til os alle, selv om vi er forskellige. Børnene har hørt billedbogen ”Omnias hus” af Cecilie Eken, og bagefter har de lavet selvportrætter, der er blevet monteret på husene i pap.

I udstillingen kan du:
• Se illustrationen af Omnias hus og husets forskellige værelser, der er lavet af illustrator Maren Tjelta
• Hilse på beboerne i huset lavet af børn fra 4-6 år.
• Læse billedbogen ”Omnias hus” af Cecilie Eken
• Tegne og farvelægge dit eget drømmeværelse
 

Kreativ aktivitet på lokalbibliotekerne
Den sjoveste blomst i verden, er mælkebøtten! Både når den er gul og står og lyser i græsset, men især når den er hvid og gerne vil sprede sine små faldskærme over hele verden. I denne måned kan lave din egen mælkebøtte.  

Der er sat materialer frem på kreabordene på lokalbibliotekerne i Jyllinge, Gundsømagle, Ågerup, Viby og Gadstrup.